सबै अनुबादहरु

Jeg elsker snefald.
Det giver mig sådan en ro.

Fordøm ikke.
Vi gør alle vort bedste.

Usikkerhed.
Hvem har ikke følt det?
Det er kun de usikre,
der altid er sikre.

Følg ikke efter andre.
Din vej er bedre.

Jeg vil ikke længere
stå på kajen
og vente på livet.
Jeg vil leve det.

Nogle gange forstår jeg ikke mig selv.
Jeg vil være kendt af alle.
Og alligevel vil jeg være anonym.

Sol dig ikke i andres glans.
Sol dig i din egen.

Det er så skønt med principper.
Så behøver man jo ikke tænke selv.

Selv om man ikke kan frelse verden,
kan man gøre en lille indsats for den.

Send ondskaben dertil,
hvor den kommer fra,
og kom aldrig tilbage med den igen.

I projektørens lys
har vi alle vore svagheder.
Jeg tror, jeg slukker den.

Tag beslutningen.
Nu!

Hvorfor
ser jeg mig ikke bedre for?
Så behøver jeg jo ikke
sige undskyld hele tiden.

Jeg har et stort handicap.
Jeg taler hurtigere,
end jeg tænker,
og det kan ofte være for sent.

Jeg hører fødder, som går.
Det er fra børn,
som ikke har en favn at sidde i.

NÃ¥r de,
der skulle komme,
ikke kom,
var det fordi,
de ikke skulle være kommet.